Den lille by, Vester Skerninge, står i tangoens tegn. Ihvertfald de fire mandage i træk, som tangoparret, Morten og Trine, har taget initiativ til. De har arrangeret en række events, hvor deltagerne kan opleve kulturen omkring den argentinske tango.

Weekenden er for længst forbi, og kulden ligger tungt og koldt over Danmark. I Vester Skerninge samles bilerne på parkeringspladsen uden for Vester Skerninge friskole. Mandag aften er nemlig tangoaften.

Indenfor er Morten og Trine allerede igang med et lille hold tangointeresserede par, som ikke havde mulighed for at være med mandagen forinden. De er kommet lidt før, for at de kan følge med, og komme på samme niveau som de andre par. Skolens gymnastiksal er forvandlet til en hyggelig danse sal, der emmer af tango. Der er røde velour duge, der er stearinlys, og der er en meget imødekommende og hyggelig stemning. Bagest i lokalet er der alt hvad hjertet begærer af drikkervarer og småkager.

Denne mandags tema er “damen går i ottetaller, og har ret ryg” eller på tangosk “Ocho’s og egen akse”. De 18 par der er mødt op, står i en rundkreds, og smiler om kap, mens Morten og Trine repetere det som parrene lærte sidste mandag. Da de selv skal til at danse, er jeg overrasket over, at alle har så godt fat i det som de her, og det kun efter én tango mandag. Alle er meget engageret i dansen, og de store smil er erstattet af lukkede øjne og koncentrerede ansigter. Morten og Trine formår at skabe en meget tryg stemning, så alle tør at danse med, og ikke har noget problem med at kaste sig ud i de nye trin. De har også hyret et par til at være hjælpeundervisere, så alle får mulighed for at få konstruktiv kritik.

Ligesom sidste mandag, er der så mange par, at undervisningen hurtigt bevæger sig over på, hvordan man kan undgå at støde ind i hinanden, når man danser rundt. “Det er en ocho god til” forklarer Morten ivrigt. Han viser de trin som parrene lærte den første gang, og da han er ved at støde ind i et par siger han: “og vups, så laver jeg en ocho” og undgår dem.

Blandt øvelserne som parrene bliver kastet ud i, er “sidder bukserne ordentligt” øvelsen, hvor man drejer kroppen, og kigger om bukserne sidder ordentligt bagpå, samtidig med at man holder sin ranke positur, og en tango udgave af den elskede børneleg “kluddermor”.

Da jeg snakker med et af parrene, er det eneste klagepunkt, at kurset kun strækker sig over fire gange. De er blevet meget begejstrede for tango, og især Morten og Trines måde at undervise på. Faktisk er de så begejstrede at de danser tango så snart de kan komme til det. For eksempel når de laver mad, eller vasker op.

Efter en times tid med undervisning og øvelser, har parrene mulighed for at øve lidt mere frit, men først viser Morten og Trine hvad dagens trin og lektioner kan bruges til. De glider let og elegant over det blanke hal gulv, mens rundkredsen måbende ser til. Bagefter har nogle travlt, og tager afsted med det samme, andre sætter sig og drikker en sodavand, men de fleste begynder med det samme at danse. De er ivrige efter at afprøve

alle de nye trin og bevægelser som de har lært.

Jeg har aldrig selv kastet mig over tangoens ædle kunst, men hvis jeg skulle, så virker et arrangement som dette som den helt rigtige vej ind i miljøet. Faktisk er jeg, efter at have overværet denne ene tangomandag, en sikker deltager på Morten og Trines næste hold.

En artikel af Christian Ellegaard Andersen, der oplevede tangoen på tæt hold i Vester Skerninge. Christian vil gerne være journalist og er her som gæsteskribent. 

Klik på nedenstående billede for at se billederne fra anden mandag. Det er Anne Sofie Bjørnild der er fotograf på de fleste af billederne...